• Hej med dig!

    Jeg håber du og din familie har det godt. Heroppe på mit værksted holder vi allesammen ferie indtil vi skal igang med at lave julegaver igen. Vi sover længe, spiser, slapper af, leger, sover lidt mere og slutter som regel dagen af med lidt risengrød. På den måde er vi helt klar til juleforberedelserne, der starter heroppe når I børn begynder i skolen, nemlig i august måned.

    Hvis ikke du ved det, så bor jeg i Nuuk på Grønland, sammen med min nissekone Mary og vores 24 nissebørn. På vores værksted, hvor vi laver alle julegaverne til alle verdens børn bor desuden mine ca. 200 nissehjælpere. I stalden ved siden af værkstedet bor mine 12 rensdyr side om side med katte, hunde, kaniner og mange andre forskellige slags dyr. Mine rensdyr hedder;  Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden, Lyn og naturligvis Rudolf. Rudolf er jo mit favorit rensdyr og han er et værre legedyr, så nogle gange er han lidt fræk og uartig.

    Jeg glæder mig til at høre om du har været artig i år?!

    Husk du er altid velkommen til at sende et brev eller skrive en mail til mig, hvis du vil snakke eller spørge mig om noget, jeg elsker nemlig at snakke med søde børn.